Ekstremisme

Ekstremisme er baseret på holdninger såsom afvisning af grundlæggende demokratiske værdier og normer, hvilket står i modsætning til det etablerede samfund og dets orden.

Borgere i et demokratisk samfund har ret til at ytre sig kritisk og til at vælge en form for tilværelse efter eget ønske inden for de legale og demokratiske rammer. Ekstremisme er et problem af mindst to grunde:

#1. Et sikkerhedsrationale handler om alles gensidige ansvar for ikke at forbryde sig mod straffeloven og derved krænke andres personlige sikkerhed, frihed og integritet.

#2. Et socialt rationale handler om professionelles og forældres ansvar for at sikre unges udvikling, trivsel og selvstændighed.

Der er ikke et entydigt svar på hvorfor personer bliver tiltrukket af radikaliseringsprocesser. Nogle gange kan der være tale om komplicerede processer, hvor mange faktorer spiller ind, og andre gange om mere simple processer, hvor nogle få faktorer er afgørende. Samfundsforhold, gruppedynamikker og personlige og psykologiske forhold kan alle medvirke til radikaliseringsprocesser. 

Radikaliseringsfaktorer kan være sociopsykologiske, kulturelle, sociale, politiske, religiøse og ideologiske.

Eksempler på radikaliseringsfaktorer

Der er nogle typiske tegn, som du som forælder eller professionel skal være opmærksom på, og som kan være tegn på, at en ung er på vej til at blive radikaliseret.
Vær altid opmærksom på den unges trivsel. Opstår der en markant adfærdsændring, mistrivsel eller markante bekymrende ytringer eller favoriseringer, vær da nysgerrig og undersøgende i forhold til dette. Det kan være tegn på, at den unge udøver, ønsker at deltage i eller søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger gennem yderlig gående holdninger.

Hvis du er bekymret for, om en ung eller en gruppe af unge udvikler sig i en diskriminerende eller ekstrem retning, kan du bruge følgende ændringer i den unges adfærd, som rettesnor for at kvalificere din bekymring:

Er du som familier, pårørende eller professionel bekymret for, om en ung eller gruppe af unge er på vej til at blive radikaliseret, skal du kontakte SSP. Både familier og professionelle kan rette
henvendelse til SSP.

Når der opstår en bekymring vedrørende ekstremisme, undersøger SSP sagen i samarbejde med kommunen og politiet. Hvis SSP konstaterer, at den unge er i risiko for at blive radikaliseret, udarbejdes en plan. Kommunens strategi og beredskabsplan til forebyggelse af ekstremisme er resultatet af et tværgåede samarbejde mellem relevante centre og instanser faciliteret af SSP, politiet, Infohuset, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Strategien er baseret på viden og kendskab til området og er udarbejdet med afsæt i workshops og møder med relevante interessenter og videnspersoner, både internt i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere og eksperter.

VED AKUTTE SITUATIONER med akut risiko for vold og/eller overgreb og akut handling påkræves - da skal du kontakte politiet:

POLITIET
tlf. 112
Nordsjællands Politi
Prøvestensvej 1 · 3000 Helsingør
tlf. 49 27 14 48

Børne- og Uddannelses- samt Beskæftigelsesudvalget vedtog i 2016, at Helsingør Kommune skulle have en strategi til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Denne strategi er som følge heraf resultatet af et tværgåede samarbejde mellem relevante centre og instanser, som er faciliteret af SSP, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), og Rambøll. Fokus i denne strategi er på de unges trivsel generelt, og indsatsen til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme skal derfor ses som ét af flere elementer i en bredere kommunal trivselsindsats. Den forbyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme er forankret i SSP.

Læs beredskabsplan til forebyggelse af ekstremisme