SSP breve til forældre

Hos SSP er det vigtigt, at vi er ajour med nye bekymrende trends og nye kriminelle aktiviteter, der kan tiltrække og inkriminere børn og unge. Når vi oplever, at en uhensigtsmæssig tendens øger i omfang af børnenes eller de unges interesse og deltagelse, er det vigtigt for os at melde hurtigt ud, til kommunes forældre til skolebørn, om hvordan de kan tage handling og hjælpe deres børn i en rigtig retning.

I sådanne tilfælde skriver vi direkte til skolebørns forældre via skolens intranet, f.eks. AULA og Skoleintra. Dette gør vi, da vi skal være omhyggelige med, at vi ikke selv er med til at opretholde en uhensigtsmæssig tendens, da nogle børn og unge nogle gange kan høre og misforstå vores budskab, som at den pågældende aktivitet er noget de skal have prøvet eller bør afprøve – for at være ”som alle andre.” Vi tror på, at I forældre bedst kender jeres børn og ved hvornår og hvordan en snak skal tages med jeres børn, så I bedst hjælper dem sikker på vej i livet.

SSP's konsulenter berører naturligvis emnerne, når vi holder elevoplæg med jeres børn ude på skolerne og er her omhyggelig med ikke at puste liv til, at der opstår flertalsmisforståelser omkring hyppighed af aktiviteten. Vi beskriver aldrig i detaljer, hvordan børnene selv kan opsøge en kriminalitetstruende aktivitet – eksempelvis mindreåriges køb af alkohol, stoffer eller nikotinprodukter.

Har du ikke modtaget brevet eller vil du gerne genlæse indholdet fra et brev, kan du finde dem her.