Anonym børne-unge og forældre samtale
SSP tilbyder personlig rådgivning til børn, unge og forældre, der har brug for hjælp. Samtalen kan være mellem SSP konsulenten og den unge, forældre eller både den unge og forælder/ forældre.
Samtalen kan dreje sig om alt fra sociale problemer (fx trivsel, skole, kærester, kammerater, rusmidler, at være ung) til bekymringer omkring kriminalitet og risikoadfærd.
Det er muligt enten at møde op uden aftale i SSP, men vil du være sikker på at der er tid til at tale sammen med en SSP konsulent kan du kontakte SSP ved at ringe: 49 28 27 18 eller skrive til ssp@helsingor.dk (du må ikke skrive følsomme oplysninger via denne mailadresse).
Anonym Rådgivning
Helsingør Kommunes Familierådgivning tilbyder anonym rådgivning fx i forbindelse med opdragelse, skilsmisse, sygdom og arbejdsløshed. Du skal bo i Helsingør Kommune for at kunne få hjælp.
Du vil få rådgivning af medarbejdere med erfaring inden for børne- og familieområdet. Alle medarbejdere er ansat i Helsingør Kommune og har tavshedspligt.
For yderligere information se mere på:
Åben anonym rådgivning